BJERT-STENDERUP SPEJDERNE BJERT-STENDERUP SPEJDERNE

Julestue 2022

Traditionen tro holder vi julestue, og i år gør vi det sammen med KFUM Spejderne fra Sdr. Stenderup, da vi jo er gået sammen om spejdermøder mm. og på sigt har planer om at blive til én gruppe.

Vi glæder os til at se jer alle sammen til en hyggelig dag i Spejderhuset , hvor spejderne sælger juletræer, flotte juledekorationer, diverse lysdekorationer, hjemmelavede bolcher, og andre juleting. Desuden vil der også være tombola med mange fine gevinster. Når man bliver lækkersulten, så er der mulighed for at købe gløgg & vafler, kaffe og sodavand, grillpølser & øl.

Julestuen er åben for vore gæster kl. 10-15, mens de forskellige enheder møder ind efter aftale med deres ledere og deres vagtplan. Vi hjælpes alle med at rydde op, så vi kan blive færdige efter en forhåbentlig travl og hyggelig julestue.

Julehilsen

Ledere & Grupperåd

KFUM Sdr. Bjert & Sdr. Stenderup